Enorme brystningsaltaner i Aalborg
Musikhuskvarteret
Byggeår
2015
Arkitekt
Schmidt Hammer Lassen
Entreprenør
A.Enggaard A/S
Ingeniør
Grontmij
Bygherre
A.Enggaard A/S
Musikhuskvarteret
Man lægger straks mærke til de usædvanligt store altaner, når man passerer Musikhuskvarteret på havnefronten i Aalborg. Boligområdet er bygget af A. Enggaard A/S på Aalborgs bedste beliggenhed og er nærmeste nabo til Musikkens Hus med udsigt over Limfjorden. Arkitekterne Schmidt Hammer Lassen står bag arkitekturen og Hi-Con har produceret altanerne i CRC i2®.
Altanløsningen er resultatet af et tæt samarbejde mellem arkitekt, entreprenør og Hi-Con. Hi-Con var fra start med til at udvikle arkitekternes idé, idet højstyrkebetonen var eneste mulighed for at levere altaner af den størrelse.
Hele processen har været præget af et godt samarbejde mellem byggeriets parter om at finde den helt rigtige – og meget ambitiøse løsning - for altanerne.
Kæmpestore altaner i ultra højstyrkebeton
Hi-Con har leveret de hidtil største producerede altaner til dette spændende byggeri. Altanerne varierer i størrelser op til 28 m2, som hviler på tre søjler og er fastgjort på facaden med beslag.
Altanerne er støbt med en tykkelse på 60-70 mm. På hver altanbund er der indstøbt cirka 1000 teglskaller på 14mm, som kan modstå mere end 1,5 gange de beregnede "worst-case" deformationstal.
Uden samarbejdet med Hi-Con havde vi ikke kunnet lave den her løsning. De har bidraget med viden omkring materialet og konstruktions- og montagemæssige detaljer, som har været meget værdifulde for både processen og det færdige resultat.
Kristoffer Styrup ,
Afdelingschef - A. Enggaard A/S
Aalborg havnefront prydet med UHPC-projekter
Vi vil gerne stå til rådighed for dig