Allerede fra starten af designfasen havde vi en idé om at give bygningen et meget slankt udtryk. Vi arbejdede direkte med Hi-Con for at realisere dette i ultra højstyrkebeton
Orange Architects
Overhoeks. Amsterdam
2021
Orange Architects
Bouwbedrijf De Nijs
Ontwikkelcombinatie Overhoeks (Amvest & Ymere)
Boligbyggeriet "The Line" består af 72 lejligheder i det nyudviklede område overfor Amsterdam Central Station. Overhoeks er et dynamisk opholds- og arbejdsområde i nærhed af bymidten. Bygninger og bygrønt vokser op i området og skaber et attraktivt og varieret boligmiljø.
The Line er beliggende lige i centrum af Overhoeks med udsigt over byen hele vejen omkring bygningen. På grund af bydelens høje tæthed var et vigtigt udgangspunkt i designet at opretholde tilstrækkeligt dagslys på gadeniveau.
Søjlerne i UHPC er en stor del af projektet. De let tilspidsede søjler er 80 mm på tre af siderne, og kun 60 mm brede foran, men måler samtidig helt op til 3,4 m i længde. Søjlerne er fastgjort til altanpladerne med stålpinde og beslag.
Altanpladerne i UHPC er op til 6,5 m lange, med en udkraget dybde på næsten 2 meter! På facadesiden har altanpladerne en flot kurve i bunden, hvilket gør, at udendørsarealerne føles endnu mere rummelige og naturlige.
Organge Architects og Bouwbedrijf De Nijs henvendte sig til Hi-Con på et tidligt stadie i designprocessen. Konstruktionen af UHPC udføres af Pieters Bouwtechniek. På grund af den unikke ydeevne og egenskaber ved UHPC er samarbejde i en tidlig designfase afgørende for at opnå optimale resultater med hensyn til æstetik, teknik og økonomi. Dette gør sig gældende ved alle vores løsninger.
UHPC er et fuldt gennemtestet og holdbart byggemateriale med enestående ydeevne og egenskaber med en levetid på mere end 100 år. Materialet har et stort æstetisk potentiale, men er også yderst funktionelt. I UHPC er det muligt at opnå et meget slankt look og en formfri konstruktion og dermed spare på materiale, vægt og CO2. I boligbyggeri betyder mindre vægt mere udendørs rum og dermed merværdi. Det gælder både nybyggeri samt renovering og transformation.
UHPC bruges stadig sjældent i facader. The Line er en progressiv og inspirerende undtagelse af dette. Projektet viser, at anvendelsen af UHPC i facader er værdifuldt og gennemførligt - men udfordrende. For arkitekter og entreprenører der ønsker at skubbe grænser, er UHPC et fuldt gennemtestet materiale til innovative løsninger, der tilføjer værdi til hele byggeriet.
Allerede fra starten af designfasen havde vi en idé om at give bygningen et meget slankt udtryk. Vi arbejdede direkte med Hi-Con for at realisere dette i ultra højstyrkebeton
Orange Architects
Vil du vide mere