SELVBÆRENDE FACADER I ULTRA HØJSTYRKEBETON

 

Når DSB’s gamle godsterminal på Kalvebod Brygge omdannes til en hip kontorejendom, bliver det med facader i ultra højstyrkebeton (UHPC) på ejendommens gavle. Hi-Con, der er specialister i at producere skræddersyede elementer i UHPC, får for alvor lov til at bringe deres ekspertise i spil, når de skal producere knap 1300 m2 selvbærende facadeelementer med træstruktur, som matcher ejendommens eksisterende udtryk.

 

Ultra højstyrkebeton er et unikt materiale, hvis egenskaber gør det muligt for Hi-Con at producere elementer, der lever op til det eksisterende udtryk. Materialet er særdeles velegnet til renoveringsprojekter, hvor der stilles krav til både elementernes designmæssige udtryk samt belastning på bygningen.

 

De 70 isolerede og selvbærende facadeelementer med træstruktur skal fremstå i det originale udtryk med afmærkninger fra forskallingsbrædder. Facadeelementernes træstruktur er nøje udvalgt for at matche de samme 120 mm let afhøvlede planker, som er benyttet på det originale fundament. Derudover indfarves facaderne med en varm lysegrå farve for at opnå bygningens oprindelige grå nuance.

 

Facadeelementerne består af en 40 mm tynd forplade, der er forberedt med isolering på bagsiden og måler over 7 meter i højden. Ved hjælp af integrerede bæreribber er facadeelementerne selvbærende til fundament og fastgøres kun vandret på simple beslag på dækket. Dermed tilfører elementerne ikke bygningen yderligere belastning. De integrerede bæreribber fungerer ydermere som bæring af fire altaner og én ligeløbstrappe i højstyrkebeton.

TRAPPER OG ALTANER

GALLERI

NYHEDER FRA HELE VÆRDEN

Flere nyheder

Vi står klar til at hjælpe dig med dit projekt

 

UDFYLD FORMULAREN OG VI KONTAKTER DIG