FACADER I ULTRA HØJSTYRKEBETON
Facader udgør en afgørende del af enhver bygnings design og spiller en central rolle i dens æstetik og visuelle udtryk. Hos Hi-Con er vi opmærksomme på, at hvert byggeprojekt er unikt og kræver individuelle tilgange for at opfylde både designmæssige og strukturelle behov. Vi tilpasser vores facadeelementer præcist efter dine specifikke krav og ønsker, så du får den ideelle løsning til dit projekt.
Vores slanke facadeelementer udnytter materialets egenskaber til at skabe premium arkitektur uden at gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Facader i store formater, slanke facadeelementer, skræddersyet design samt lav vægt, er blandt nogle af de egenskaber, du kan drage fordel af, når du anvender facadeelementer i ultra højstyrkebeton CRC i dit byggeprojekt.
Vi sørger altid for, at vores facader lever op til dine ønsker og behov, således disse er tilpasset bygningens arkitektoniske udtryk og funktionalitet. Derfor leverer Hi-Con mange forskellige typer facader, der hver i sær anvendes til forskellige formål. Blandt vores facadetyper finder du både isolerede facadeelementer, facader til solafskærmning, facadepaneler samt facader der egner sig til renoveringsprojekter.
Er du i tvivl om, hvilken facadeløsning der passer bedst til dit projekt, eller ønsker du at udforske forskellige designmuligheder? Vores erfarne team af eksperter står klar til at assistere dig. Med mere end 20 års erfaring i byggebranchen tilbyder vi ekspertise, der går ud over blot materialet. Tøv ikke med at kontakte os, så vi sammen kan navigere gennem hvert trin af dit byggeprojekt.
HIGHLIGHTS
MATERIALETS EGENSKABER
Vores facadeelementer i ultra højstyrkebeton CRC besidder mange egenskaber. Her ser du en oversigt over de fordele, du opnår ved at bruge ultra højstyrkebeton til dine facader:
- Selvbærende eller lastnedførende facadeelementer
- Facadeelementer med høj isoleringsevne
- Selvbærende og skræddersyede facadeelementer
- Mulighed for facadeelementer i storformat
- Slanke facadeelementer med lavere vægt
- Flere kvadratmeter til effektiv beboelse
- Ingen vedligeholdelse og 100+ års levetid
- Branddimensioneret løsning uden brandmaling
MONTAGEPRINCIPPER
Ofte er der brug for at finde innovative løsninger, når nye facader skal monteres. Alle facadeløsninger fra Hi-Con er unikke, og det er altid en del af vores projektering at identificere den bedste montageløsning. Hvad end det drejer sig om facaderenovering eller facadeelementer til et nybyggeri, så sørger vi altid for, at du sikkert og effektivt kan montere facaderne.
Er du nysgerrig efter, hvordan vi har monteret vores facadeelementer i tidligere projekter? Så tag et kig på vores udvalgte montageprincipper under downloads.
MATERIALEDOKUMENTATION
Vi er specialister i ultra højstyrkebeton (UHPC) og vores beton er Danmarks ældste og bedst dokumenterede ultra højstyrkebeton på markedet. Vi kalder vores generation af betontypen for CRC i2®. Med elementer fra Hi-Con kan du være sikker på, at materialet er gennemtestet og dokumenteret til netop det formål, som elementerne har.
HVILKEN TYPE FACADE EGNER SIG TIL DIT BYGGEPROJEKT?
Vores sortiment af facader omfatter et bredt udvalg af skræddersyede løsninger, der passer til forskellige byggeprojekter. Fra isolerede facadeelementer til solafskærmning og renoveringsprojekter til paneler og store formater - vores facader tilbyder alsidighed og høj kvalitet. Uanset om du arbejder på et kommercielt kompleks, et boligbyggeri eller et offentligt projekt, har vi den rette facade til dig.
Vi forstår vigtigheden af at skabe en unik identitet for dit projekt og stræber altid efter at levere facadeløsninger, der imødekommer dine specifikke krav og forventninger.
VI LEVERER FORSKELLIGE TYPER FACADER
-
Isolerede facadeelementer i ultra højstyrkebeton kan anvendes til både renoverings- og efterisoleringsprojekter samt nybyggeri. Det isolerede facadeelement har beton på én side og isolering på den anden, og kan monteres på en allerede eksisterende bagvæg eller et nyopført råhus. Facadeelementerne er slanke, simple at montere, har en lav vægt og kan støbes ned til 30 mm i tykkelse.
Se eksempel, hvor isolerede facadeelementer er anvendt her
-
Æstetisk facadebeklædning bidrager til bygningens identitet og kan samtidig anvendes som solafskærmning. Facadebeklædning i ultra højstyrkebeton kan fremstilles i storformat, med et skræddersyet udtryk og med en tykkelse ned til 45 mm.
Se et eksempel på et byggeri med æstetisk facadebeklædning her -
Facadepaneler i ultra højstyrkebeton anvendes ofte til facadeløsninger, hvor der er behov for en specialløsning eller at skabe ensartethed og et flot helhedsudtryk af din facade. Med facadepaneler fra Hi-Con kan du få både store formater, skræddersyede overflader, slankt design og lette elementer, der er nemme at montere.
Se et eksempel på anvendelse af facadepaneler her -
Ultra højstyrkebeton kan anvendes til at fremstille facader i forbindelse med renoveringsprojekter. Det kan blandt andet være i tilfælde, hvor boligforeninger ønsker at energioptimere eller efterisolere deres ejendomme, hvor facaden skal udskiftes som en del af en større transformering.
Uanset formålet med renoveringsprojektet, kan Hi-Con bidrage med sparring omkring den optimale løsning. Vi tager altid højde for den eksisterende konstruktion i vores renoveringsprojekter, og kan fremstille selvbærende facader eller facader hvor lasten føres til terræn i de tilfælde, hvor den eksisterende bagvæg ikke kan tåle yderligere belastning.
Se et eksempel på facaderenovering her
DYK NED I VORES FACADEPROJEKTER
Se flere projekterKONTAKT VORES EKSPERTER ELLER BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE
-
Kasper Dorin Jacobsen
Salgschef, DK
-
Michael Uhrenholt
Produktchef - Facader & konceptaltaner
-
Kristian F. Lyhne
Salgskonsulent
SKAL VI HJÆLPE DIG MED AT REALISERE DIN UHPC-DRØM?
Hvis du udfylder formularen, kontakter vi dig til en uforpligtende samtale.