24. januar 2024
NY EPD FOR ALTANER
Hi-Con har netop fået verificeret en ny EPD (Environmental Product Declaration) for altaner fremstillet i ultra højstyrkebeton (UHPC). EPD’en er udarbejdet af Force Technology og er tilgængelig på EPD Danmarks hjemmeside – samt selvfølgelig på vores egen hjemmeside.
Den nye EPD afløser vores tidligere EPD, som vi fik udsendt i november, 2018. Den nye EPD adskiller sig lidt fra den ”gamle” EPD og indeholder opdaterede og mere relevante miljødata – fra råmaterialets udvinding til færdigproduktion. Inden vi kommer nærmere ind på det, vil vi lige kort adressere nogle af de grundlæggende spørgsmål, der kan dukke op.
Fællesudsigten, Ørestad Syd.
Kongens Torv, Odense.
Ryhavevej, Aarhus.
ANVENDELSE AF VORES EPD I BYGGEBRANCHEN
EPD’en angiver miljøbelastningen for 1 m3, men for at det skal give mening når man sammenligner forskellige løsninger, vil vi typisk omregne værdierne til en funktionsenhed, som fx en m2 altan. Har vi eksempelvis en gennemsnitstykkelse på 90 mm for en af vore koncept-altaner (som vist på fig. 3) vil vi for A1-A3 belaste med 94,5 kg CO2, eq pr. m2. Når den belastning vurderes – fordelt over 50 år – i relation til de nye klimakrav til større nybyggeri, er det vigtigt at 25% af altanernes areal kan medregnes til bygningens areal, hvilket som regel betyder at altanen er neutral i forhold til klimakravet.
LÆS MERE OM ULTRA HØJSTYRKEBETON
Vil du have indsigt i, hvordan implementeringen af UHPC-altaner kan påvirke dit projekt?