Hvordan regnes altanerne ind i det nye CO2-krav?
En ændring i bygningsreglementet angiver, at altaner og altangange kan medregnes i bygningens areal med 25% af altanens areal. Dette åbner op for nye muligheder, da altanen i mange tilfælde kan agere som en selvstændig enhed uden at belaste resten af bygningen. Ved at reducere CO2-belastningen yderligere kan store altaner faktisk bidrage til at aflaste resten af bygningen. Vi har potentialet til at skabe en dynamik, hvor altanerne spiller en aktiv rolle i at opretholde bygningens bæredygtighed.
Her er et eksempel:
Hvis en af vores altaner i ultra højstyrkebeton (UHPC) har en gennemsnitstykkelse på 80 mm vil den belaste med 105 kg CO2 pr m2 (inkl. beslag og montage). For en 16 m2 altan er det derfor i alt en belastning på 1680 kg CO2. Der er ingen vedligehold på UHPC’en, så regnes der over en periode på 50 år, er den årlige belastning på 33,6 kg CO2. Da 25% af altanen medregnes til bygningens areal er det 4 m2, der kan medregnes og belastningen for altanen set separat er derfor 8,4 kg CO2/m2/år. Det skal ses i forhold til de nuværende belastningskrav for hele bygningen på 12 kg CO2/m2/år.